Odelsret

Odelsret er den ret som den nærmest beslægtede person til ejeren af en gård i Norge har til at overtage ejendomsretten til gården. Gården må have en vis størrelse, og have været i familiens eje sammenhængende de sidste 20 år. Dersom den nærmeste odelsberettigede er barn af ejeren, har han eller hun også åsæderet, og kan da overtage ejendommen på dødsboskifte til åsædetakst. Dersom den nærmmeste odelsberettigede ikke er barn af ejeren, skal han overtage den til odelstakst.

Ejendomme som tilfredsstiller kravene bliver kaldt odlingsjord. Den som ejer odlingsjord når odelshævdstiden udløber bliver kaldt for odler. Ejendom som der hviler odel på, blir kaldt for odelsjord.

Odelsretten er en særnorsk ret som ikke findes tilsvarende i andre vestlige land. Danmark havde en lignende ret, som man påbegyndte afvikling af i slutningen af 1600-tallet og endelig afskaffede i 1926. Elementer af odelsret, integreret i arvelovgivningen, eksisterer fortsat på Island og Færøerne og i Østrig, Schweiz og Tyskland.

Odelsretten er stadfæstet i Norges grundlovs § 107: «Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves.»

Reglerne om odelsret findes i "LOV 1974-06-28 nr 58: Lov om odelsretten og åsetesretten". Loven er ændret på en række punkter i 2009. Enkelte af reglerne er til dels uskrevne og genstand for tolkning.